Lørdag 5. oktober 13.45 – 14.15
Helsingør Teater
Erik Kjersgaard Prisen uddeles til en eller flere personer eller institutioner, der har sat historie på dagsordenen og fremmet historieinteressen i Danmark. Det kan være aktuelt eller over en årrække.
Formålet med prisen er at fremme interessen for velfortalt historieformidling med faglig tyngde. Det være sig i bøger, radio, tv, podcasts, udstillinger, i foredrag eller på anden måde. Med æren følger 25.000 kr.
Prisen er opkaldt efter historikeren Erik Kjersgaard (1931-95), der i en menneskealder formåede at sætte historien i spil og gøre den levende. Erik Kjersgaard havde sit virke ved Nationalmuseet, Danmarks Radio og i Den Gamle By. I Erik Kjersgaards ånd lægges der ved uddeling af prisen vægt på, at prismodtageren formår at nå ud til et stort og bredt publikum.
Formand for prisudvalget er Den Gamle Bys direktør.
Indtil 18. august har det været muligt at komme med nomineringer, og fredag 20. september offentliggøres de tre nominerede.