Lørdag 5. oktober 11.15 – 11.35
Entréscenen

Med forfatter Jes Barkler.

Under Svendborg Banegård ligger en ukendt ung kongesøn begravet. I hans tid var naturlige dødsfald i kongefamilien sjældne. Der var tre veje til magten: Vær vellidt, vær stærk eller lyv.

Det var lige så sandt for 800 år siden som i dag. 

Hør forfatter Jes Barkler fortælle om Abels Arv, en parallelhistorie der foregår i Danmark i 2020 og i 1200-tallet, hvor tre stærke kvinder sloges om kongeriget. Romanen er efterfølgeren til Gådemagerens gade (2020).

OM FORFATTEREN

Jes Barkler (f. 1973) er astronom og har boet i Svendborg i 20 år. Han er fascineret af skattejagter og bruger en stor del af sin fritid som orienteringsløber. Efter 10 års research er han nu klar med sin egen skattejagt gennem Svendborgs gader. Lige nu arbejder han på næste bog i serien.