Søndag 6. oktober 15.45 – 16.05
Entréscenen
Med forfatter Anders Hauch Fenger.
I 1944 tog Ejler Borch og andre unge mod til sig og greb til våben i kampen mod den tyske besættelse. Den sidste sabotør dykker ned i de ni måneder, hvor Ejler deltog i sabotageaktioner, som han sjældent talte om efter krigen – selv ikke med sin egen familie.
Ejler Borch er i dag 98 år gammel og har endelig besluttet at dele sine historier. Gennem hans fortælling får vi et indblik i de valg, ungdommen måtte træffe under krigen – og de konsekvenser, de valg fik.
Oplev den rørende historiske fortælling når forfatteren bag bogen, Anders Hauch Fenger, fortæller om Ejler Borchs erindringer - og minder os om dristigheden og den fælles indsats, der var med til at løfte Danmark ud af besættelsestidens mørke for 80 år siden.