Søndag 6. oktober 14.45 - 15.15
Helsingør Teater

Forfatter og tidligere museumsdirektør Thomas Bloch Ravn og nuværende direktør for Den Gamle By Julie Rokkjær Birch i samtale.

Hør Thomas Bloch Ravn dele indsigter, erfaringer og inspiration fra sine næsten tre årtier som direktør for Den Gamle By.

Drømmen om Den Gamle By er en beretning om, hvordan han fandt ind til 'Den Gamle Bys bankende hjerte' - og om hvordan det lykkedes at skaffe rygstød og økonomi til at realisere de enorme udviklingsprojekter, som er gennemført i hans tid som museumsdirektør. 

OM FORFATTEREN

Thomas Bloch Ravn er født i 1954 og er mag.art. fra Aarhus Universitet i dansk kultur- og lokalhistorie. Fra 1996 til 2024 var han museumsdirektør for Den Gamle By og han har blandt andet udgivet Staten og civilisationen (1984), Håndværk og købstadsliv (1988), Den Gamle By. Et vindue til historien (2002), Den Gamle By. History and future (2009) og Museer for folk (2020).