Søndag 6. oktober 10.45 – 11.15
Helsingør Teater

Forfatter Svend Åge Madsen og vært Dorthe Chakravarty i samtale.

Oplev forfatter Svend Åge Madsen i samtale med journalist Dorthe Chakravarty om sin nyeste bog, Esbens fire liv - og, hvis tid er, om sit lange forfatterskab gennem årene. 

Esbens fire liv er en historie om menneskets utrolige evne til at forbinde sig. En roman om menneskelig bevidsthed og kunstig intelligens, om tro, håb og ærlighed.

OM FORFATTEREN

Svend Åge Madsen, født 1939, har siden debuten med romanen Besøget (1963) udgivet en lang række romaner og fortællinger, bl.a. de vildtvoksende, fabulerende nyklassikere Tugt og utugt i mellemtiden (1976) og Genspejlet (1999). I november 2020 var han aktuel med romanen Fremtidsspejl, der var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2020. Forfatteren har bl.a. modtaget Det Danske Akademis Store Pris, Søren Gyldendal Prisen, Danske Dramatikeres Hæderspris, Holberg-Medaillen, Radioens Romanpris og De Gyldne Laurbær. Hans bøger er oversat til en lang række sprog.