Lørdag 5. oktober 10.45 – 11.15
Helsingør Theater

Med arkæolog, forfatter og museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg og vært Clement Kjersgaard.

En sejlivet myte fra 1800-tallet siger, at kræft er en sygdom skabt af stress og jag i det moderne samfund. Men det viser sig at selv dinosaurerne havde kræft, og sygdommen blev for første gang beskrevet i oldtidens Egypten.

Tag med Jeanette Varberg årtusinder tilbage, når hun dykker ned i kræftens historie – og i hendes egen og vores fælles kamp mod den.

OM FORFATTEREN

Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun skriver desuden fast for Kristeligt Dagblad og er ofte i medierne med historiske vinkler på nutidens udfordringer som klimaændringer, konflikt og migration. Som forfatter, debattør og foredragsholder er hun en aktiv formidler af vores forhistorie og er blandt andet ekspert på DR's store serie "Historien om Danmark".

Jeanette Varberg har modtaget flere priser, blandt andet DRs store formidlingspris, Rosenkjærprisen, og Blixenprisen for sin bog Fortidens slagmarker (2014). Hun var desuden nomineret til årets dansker i 2017.

 

 

 

Foto (øverst): Les Kaner