Lørdag 6. oktober 14.00 - 16.00
Pakhusscenen
Levende historier fortalt live med Teater Katapult.
Oplev Teater Katapults store fortælledyst, StorySlam. StorySlam er en konkurrence i historiefortælling stærkt inspireret af newyorker-fænomenet The Moth. Sjove, alvorlige og skæve historier på 5-6 min. fra hverdagens Danmark - fortalt live!
Fortællerne er almindelige mennesker med virkelige historier fra deres liv - denne gang relateret til temaet "Jeg glemmer aldrig, dengang da".
Grib selv mikrofonen
Har du allerede en god historie i ærmet eller en lyst til at prøve at fortælle den live? Så har du selv muligheden for at gribe mikrofonen til arrangementet, og indgå som en af Story Slammerne. Publikum stemmer den bedste historie videre til Teater Katapults Grand Slam-Finale i december, hvor der en rejse på højkant. Tilmeld dig her.
Bliv hængende til workshop
Efter "slammet" vil der være mulighed for at arbejde med egne historier ved en lille workshop, hvor Story Slams-værten vil give redskaber til, hvordan man kommer i gang med sine egne historiefortællinger.